Er genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg omfattet af vejledningen?
Nej, men genoplivningsforsøg er også omfattet af begrebet livsforlængende behandling. Reglerne for, hvordan sundhedspersoner skal handle, når de finder en livløs patient, beskrives i vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg.
Hvem gælder vejledningen for?
Alle autoriserede sundhedspersoner og ikke autoriserede sundhedspersoner, der arbejder under en autoriseret sundhedspersons ansvar. Vejledningen er dermed relevant for den behandlingsansvarlige læge, den praktiserende læge eller sygehuslægen og for øvrige sundhedspersoner – herunder især sygeplejefagligt personale, fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og præhospitalt personale, fx ambulancepersonale.
Hvor gælder vejledningen?
Vejledningen gælder for alle patienter, uanset om den livsforlængende behandling sker på sygehus, plejecenter, botilbud, privat institution, i privat hjem, hjemmepleje mv.
Hvilke patienter kan fravælge livsforlængende behandling?
Enhver habil patient der er fyldt 18 år kan fravælge livsforlængende behandling i en aktuel sygdomssituation, også selvom det medfører, at patienten afgår ved døden.
Habile patienter mellem 15 og 17 år kan også fravælge livsforlængende behandling, hvis den behandlingsansvarlige læge vurderer, at patienten kan forstå konsekvenserne af beslutningen.
Det er kun den behandlingsansvarlige læge, der kan fravælge livsforlængende behandling for patienter under 15 år.
Habile personer over 18 år kan på forhånd i et livs- eller behandlingstestamente fravælge livsforlængende behandling i bestemte fremtidige situationer, hvor han eller hun ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger. Testamentet træder først i kraft, når lægen har vurderet, at patienten er varigt inhabil og befinder sig i en af de situationer, som er beskrevet i testamentet.
Hvornår kan patienten selv fravælge livsforlængende behandling?
En habil patients fravalg af livsforlængende behandling gælder kun i den aktuelle sygdomssituation. Det betyder, at patienten kun kan fravælge livsforlængende behandling i relation til en aktuel eller nært forestående behandling. Et fravalg gælder fx kun den aktuelle indlæggelse eller det aktuelle og samme behandlingsforløb.
Habile personer over 18 år kan på forhånd i et livs- eller behandlingstestamente have fravalgt livsforlængende behandling i nærmere fastsatte situationer, hvor han eller hun ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger. Testamentet træder først i kraft, når lægen har vurderet, at patienten er varigt inhabil og befinder sig i en af de situationer, som er beskrevet i testamentet.
Patienten kan til enhver tid trække sin beslutning tilbage.
Hvornår kan den behandlingsansvarlige læge fravælge livsforlængende behandling af en patient?
Lægen kan fravælge livsforlængende behandling, hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og lægen vurderer, at videre behandling af patienten er udsigtsløs.
Beslutningen gælder, ind til lægen eller en efterfølgende behandlingsansvarlig læge beslutter noget andet.
Hvornår kan en livsforlængende behandling vurderes for udsigtsløs?
En læge kan vurdere, at livsforlængende behandling er udsigtsløs, når:
- patienten er uafvendeligt døende
- patienten er svært invalideret i en sådan grad, at patienten varigt er ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt
- der er tale om en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Hvad er forskellen på et livstestamente og et behandlingstestamente?
Den 1. januar 2019 trådte den nye ordning om behandlingstestamente i kraft. Behandlingstestamentet giver flere muligheder for fravalg af livsforlængende behandling – herunder genoplivning - end livstestamentet. Derudover er tilkendegivelser i behandlingstestamentet gjort bindende for sundhedspersoner, hvor det i livstestamentet kun var én tilkendegivelse, der var bindende, og den anden tilkendegivelse var vejledende.
Allerede oprettede livstestamenter, vil stadig være gyldige efter 1. januar 2019, men man kan også vælge at oprette et behandlingstestamente i stedet for.
Kan nærmeste pårørende fravælge livsforlængende behandling på en varigt inhabil patients vegne?
Nej. Det er kun den behandlingsansvarlige læge, der kan det. Nærmeste pårørende til varigt inhabile patienter kan kontakte den behandlingsansvarlige læge med ønske om en vurdering, men beslutningen er lægens.
Hvad er reglerne for afbrydelse af livsforlængende behandling?
Det er kun habile patienter og den behandlingsansvarlige læge, der kan beslutte, at en livsforlængende behandling skal afbrydes. Det vil sige habile patienter, der er fyldt 18 år, patienter der er 15-17 år, som forstår konsekvenserne af sin beslutning og den behandlingsansvarlige læge.
Habile patienter har ret til, at behandlingen afbrydes, uanset om han eller hun er uafvendeligt døende eller ej, og selvom det medfører, at døden indtræffer umiddelbart efter.
Vurderer den behandlingsansvarlige læge, at en allerede iværksat livsforlængende behandling bør afbrydes for en habil patient, men patienten ikke ønsker behandlingen afbrudt, så kan lægen som udgangspunkt ikke afbryde behandlingen.
Lægen kan dog undtagelsesvis vælge at afbryde den livsforlængende behandling, hvis den videre behandling vurderes udsigtsløs.
Hvilken rolle og hvilket ansvar har sundhedspersoner, hvis en patient ønsker at afbryde livsforlængende behandling?
Alle sundhedspersoner skal afbryde livsforlængende behandling, når patienten har ønsket det, og den behandlingsansvarlige læge har vurderet, at patienten er habil og er informeret om konsekvenserne.
Sundhedspersoner har dog ikke pligt til at afbryde en behandling, de vurderer vil medføre, at patienten umiddelbar efter afgår ved døden, hvis det strider mod sundhedspersonens etiske opfattelse. Vedkommende skal i de tilfælde henvise patienten til en anden sundhedsperson, som kan følge ønsket.