Vigtige ændringer i DPSD

Her kan du se, hvilke ændringer der løbende er blevet foretaget i Dansk Patientsikkerhedsdatabase.

Den 4 september 2024 bliver DPSD opdateret med en række forbedringer

Læs mere om forbedringerne nedenfor:

Initialmodtager får mulighed for at tilføje og gemme ændringer i en sag uden at skulle visitere sagen med det samme

På initialmodtagerformularen bliver der tilføjet tre nye knapper: ”Gem”, ”Gem og luk” og ”Luk”. Disse kan anvendes, hvis initialmodtageren har brug for at foretage ændringer og gemme sagen uden at skulle visitere sagen videre med det samme. Før var initialmodtageren nødt til at visitere sagen videre til en sagsbehandler for at ændringerne blev gemt i sagen.

Illustratiopn af "Gem", "Gem og luk" og "Luk"-knapperne

Initialmodtagere kan ikke længere anvende ”Søg-knappen” til at ændre hændelsesstedet

Det er ikke længere muligt for initialmodtagere at anvende ”Søg-knappen” til at ændre hændelsesstedet i en sag. Hvis sagen er rapporteret med et forkert hændelsessted skal det ændres via ”Overdrag til anden lokation”.

Illustration af "Søg"-knappen

Illustration af "Overdrag til anden lokation"-knap

Kun muligt at tildele en sag til en sagsbehandler, som har rettighed til sagens hændelsessted jf. deres SEB-opsætninger

 Valg af sagsbehandlere er blevet begrænset, så det kun er muligt at tildele en sag til en sagsbehandler, som har rettighed til sagens hændelsessted jf. deres SEB-opsætninger.

 Når en sag skal visiteres eller overdrages til en sagsbehandler, vil man først blive mødt af en liste med sagsbehandlere, som har rettighed til det konkrete hændelsessted, og/eller tilhørende overenheder.

 Hvis der er behov for at tildele/overdrage sagen til en sagsbehandler, som ikke har rettighed til det specifikke hændelsessted/tilhørende overenheder, men som arbejder i samme organisation, kan man sætte flueben i boksen ”Søg i sagsbehandlere i din organisation, som ikke har adgang til sager på denne lokation”, og dernæst søge efter sagsbehandleren via fornavn/efternavn.

Begrænsningen i valg af sagsbehandlere gælder kun visitering og overdragelse af sag.

”Originalt resumé” er fjernet for lukkede, afviste og slettede sager

Det er ikke længere muligt at tilgå sagens originale resumé i lukkede, afviste eller slettede sager. Hvis en sag bliver genåbnet, vil det originale resumé igen være tilgængelig på sagen.  

 

Forslag til udfyldelse af oplysninger er slået fra på rapporteringsformularerne

Nogle browsere er indstillet til at gemme tidligere indtastede oplysninger, og foreslå dem næste gang, man besøger hjemmesiden. Denne ”Gem og udfyld”-funktion er af informationssikkerhedsmæssige årsager nu slået fra i rapporteringsformularerne, så der ikke er risiko for, at fx personhenførbare oplysninger gemmes, som kan tilgås af andre brugere af samme PC.

”Faktisk konsekvens” fremgår i stedet for ”Alvorlighed”

I overblikket over sager (Infocenteret) er det nu muligt at se den faktiske konsekvens i stedet for den tidligere alvorlighedsklassifikation (”Alvorlighed”), som ikke længere er i anvendelse. 

 Derudover er ”Alvorlighed” også skiftet ud med den faktiske konsekvens i søgeresultaterne og ”avanceret søgning” i ”Søgemodulet”.  

Illustration af af "Faktisk konsekvens" i søgeresultaterne og i ”avanceret søgning” i ”Søgemodulet”.

Feltet ”Mulig konsekvens” vil være synlig før valg af ”Faktisk konsekvens” for rapportøren 

Rapportøren vil fra start kunne se felterne for både faktisk og mulig konsekvens. Formålet med ændringen er at hjælpe rapportøren med at vurdere alvorligheden af hændelsen. Det opleves, at vurderingen af den faktiske konsekvens ofte er vurderet højt af rapportøren ift. den reelle skade, der var sket. Derfor vil styrelsen forsøge at tydeliggøre overfor rapportøren, at de både skal tage stilling til den reelle skade, og hvad der potentielt kunne have været sket.

"Navn" omdøbes til ”Patientens navn”

Feltet ”Navn” er blevet omdøbt til ”Patientens navn” på rapporteringsformularen. Formålet med ændringen er at tydeliggøre overfor rapportøren, at det er patientens navn, som skal indtastes og ikke rapportørens eget navn. Ændringen kræver ikke handling/opdatering i rapportskabeloner, hvor feltet indgår.  

"Ikke i brug”-kategorierne skjules i "højremenuen" for sagsbehandlere

I boksen ”Sagsopfølgning” har sagsbehandlere kunne se en række ”ikke i brug”-kategorier. Disse er nu skjult, så de ikke fremgår i boksen ”Sagsopfølgning” længere.

Sorteringsfejl i ”Infocenteret” er rettet

Tidligere når man sorterede listen af sager i ”Infocenteret” ved at klikke på en kolonne, og derefter fx åbnede en sag og kom tilbage til ”Infocenteret”, så lignede det, at listen stadig var sorteret (pil ud fra kolonnenavnet), men det var den ikke. Denne fejl er nu rettet, så listen nu er sorteret, når man vender tilbage ”Infocenteret”.

Ændringer august 2024

Styrelsen er blevet bekendt med, at når man i DPSD laver en rapport over forældede sager (over 90 dage gammel), bør man basere sin dataafgrænsning på variablen ”Dage til sagsafslutning” og ikke ”Sagsalder” for at få en korrekt indikation af, om sagen har overskredet sagsbehandlingsfristen.

Det skyldes, at variablen ”Sagsalder” ikke genoptager optællingen, hvis en sag har været lukket, og efterfølgende er blevet genåbnet.

Dvs. hvis en sag er lukket efter fx 10 dage og derefter genåbnet, vil sagsalderen forblive 10 dage for altid. Det betyder, at der kan være åbne sager, som har overskredet sin 90 dages sagsbehandlingsfrist, men som ikke kommer med i ens rapport over forældede sager, hvis man bruger ”Sagsalder” i sin rapportopsætning.

Styrelsen anbefaler derfor, at man opdaterer sine rapporter, så de baserer sig på variablen ”Dage til sagsafslutning” og ikke ”Sagsalder”, så man ikke misser de sager, hvor ”Sagsalder” ikke er retvisende.

Det gøres ved at udskifte betingelsen ”Sagsalder større end 90” med ”Dage til sagsafslutning mindre end 0”.

Variablen ”Dage til sagsafslutning” tæller ned fra 90 dage fra den dag, sagen er rapporteret. Når denne variabel er mindre end 0, betyder det, at det er over 90 dage siden, at sagen blev rapporteret.

Styrelsen har opdateret relevante rapportskabeloner under ”Administrators forslag”, samt tilpasset Alarmen, som månedligt sendes ud til kommunale DPSD-superbrugere, så de baserer sig på ”Dage til sagsafslutning” i stedet for ”Sagsalder”.

 

Ændringer juli 2024

Den 31. juli 2024 er sidste chance for at samlerapportere UTH’er til kategorien ”Medicin ikke givet”

Det betyder, hvis man har registreret UTH’er på papirskemaet for ”Medicin ikke givet” i juli måned, skal de rapporteres til DPSD senest 31. juli 2024.

Fra den 1. august vil kategorien blive fjernet fra samlerapporteringsformularen. Herefter kan UTH’er med medicin ikke givet samlerapporteres ved brug af kategorien ”Medicinadministration”.

I kan læse mere om udfasningen af ”Medicin ikke givet” for samlerapporteringer i vores FAQ.

Læs mere i vores FAQ

Illustration af "Medicin Ikke Givet" i DPSD

Ændringer maj 2024

Den 28. maj fik DPSD nye links til rapportering af utilsigtede hændelser

Det betyder, at man fremover skal rapportere utilsigtede hændelser via nye links. Forsøger man at benytte et gammelt link til rapporteringsformularerne, vil man blive mødt af en fejl og ikke videresendt til det rigtige link. Det er derfor vigtigt, at I opdaterer eventuelle gemte links i browsere, skriveborde, genveje i fagsystemer, vejledningsmateriale mm. med de nye links.

De nye links til rapporteringsformulererne, som vil gælde fra den 28 maj er:

Sundhedsfaglig rapporteringsformular

Samlerapporteringsformular

Patient/Pårørende rapporteringsformular

Ændringer marts 2024

Fra 1. marts blev det muligt at samlerapportere for tre nye hændelsestyper

Oversigt over ændringer til samlerapporteringer i DPSD pr. 1. marts 2024:

Der er tilføjet tre nye hændelsestyper:

  • Infektioner
  • Medicinadministration
  • Medicindispensering

Der er yderligere foretaget følgende justeringer til samlerapporteringsformularerne:

  • Valgmenu for type af samlerapportering er skjult på initialmodtager- og sagsbehandlingsformular
  • Muliggjort valg af ”SpeciallægeType”, ”Terapeuttype” og ”Øvrige behandlergrupper”
  • Muliggjort angivelse af ”Lokalitet ej fundet” for ”Andet regional” og ”Hospital”
  • Nu obligatorisk at angive oplysninger i ”Vælg undergruppe og indtast antal”
  • Skrivebeskyttet valg af ”Type af samlerapportering” efter tilføjelse af registrering under ”Vælg undergruppe og indtast antal”
  • Tilføjet hjælpetekst i rapporteringsformular omkring vedhæftede filer og personfølsomme oplysninger i sektionen ”Vedhæft en fil”

Valg af ”Øvrige behandlergrupper” blev obligatorisk på tværs af alle formularer på sager oprettet pr. 1. marts.

I forbindelse med arbejdet omkring udvidelse af samlerapportering identificerede vi manglende krav om at vælge en behandlergruppe under ”Øvrige behandlergrupper”, når en lokation vælges under denne prik i lokationsopslaget i forbindelse med en rapportering. På alle sager, som bliver oprettet på eller efter den 1. marts, vil det være obligatorisk at udfylde.

Der er tilføjet link til Samlerapportering under ”Links” i DPSD

For at imødekomme ønsket om at kunne tilgå samlerapportering via DPSD, har vi indsat et link til samlerapportering under ”Links” i DPSD:

Nye vejledninger og rapportskabeloner til samlerapportering

I forbindelse med udvidelsen af hændelsestyper til samlerapportering har vi udarbejdet nye vejledninger og rapportskabeloner.

Vejledningerne beskriver bl.a. hvordan man samlerapporterer, hvordan man laver rapporter, og hvad man skal være særlig opmærksom på i forbindelse med opsætningen.

Find de nye vejledninger

De nye rapportskabeloner er tilgængelige i Rapportcenteret under rapportkategorien "Samlerapportering standardrapporter".

Her finder I en række eksempler på rapporter, som er specifikt opsat til samlerapportering og de nye hændelsestyper. I kan anvende rapportskabelonerne som de er, bruge dem som inspiration eller redigere dem efter behov. Husk at gemme rapportskabelonerne på ny og ikke overskrive styrelsens rapportskabeloner. I kan læse mere om, hvordan man anvender og redigerer rapportskabelonerne i de nye vejledninger.

 

Den 19. marts blev DPSD opdateret med nye forbedringer

De nye forbedringer medførte følgende ændringer:

  1. DPSD sender mails fra ny mailadresse kanikkebesvares_DPSD@stps.dk
  2. Ny sektion som automatisk viser, hvis sagen er overdraget fra et andet hændelsessted, når man har brugt funktionen ”Overdrag til anden lokation”.
  3. Ny hjælpetekst til initialmodtager med opfordring til kontrol af om hændelsessted er korrekt, samt anbefaling om at anvende ”Overdrag til anden lokation”, hvis hændelsesstedet skal ændres.
  4. Fremover fjerner DPSD automatisk data i ”Mulig konsekvens”, hvis der er valgt ”Dødelig” i ”Faktisk konsekvens”.
  5. Det bliver muligt at redigere indholdet i resuméer, før de sendes fra DPSD. Der kan redigeres i alle felter i resuméet.
  1. DPSD sender mails fra ny mailadresse kanikkebesvares_DPSD@stps.dk
    Fra den 19. marts 2024 sender DPSD mails fra kanikkebesvares_DPSD@stps.dk.

  2. Ny sektion til visning af information vedrørende overdragelse af sag
    Det vil fremover være muligt at se ”Sagens overdragelseshistorik” i toppen af formularen for initialmodtagelse og sagsbehandling. Den nye sektion vil kun være synlig for sager, som har været videresendt/overdraget til anden lokation efter den 8. november 2023. Sektionen vil indeholde oplysninger om overdragelsen, bl.a. hvem der har overdraget sagen, og hvor den er overdraget fra.

    Når en sag er afsluttet skjules oplysningerne automatisk fra sagen, og sektionen med oplysningerne vil ikke synliggøres ved en eventuel genåbning af sagen. Det er dog fortsat muligt at tilgå alle oplysningerne, med undtagelse af ”Kommentar ved overdragelse”, via sagens ”Adgangslog” efter en eventuel genåbning.


  3. Ny hjælpetekst til initialmodtager
    I forbindelse med implementeringen af ”Sagens overdragelseshistorik” har vi tilføjet en hjælpetekst til initialmodtageren, som har til hensigt at opfordre til:
    - Kontrol af korrekt angivet hændelsessted
    - Anvendelse af ”Overdrag til anden lokation”, hvis hændelsesstedet skal ændres

    ”Sagens overdragelseshistorik” vil kun blive udfyldt med overdragelsesoplysningerne, hvis et hændelsessted ændres via ”Overdrag til anden lokation”.


  4. Fremover tømmer DPSD automatisk ”Mulig konsekvens”
    Den 1. juli 2023 implementerede styrelsen en ny alvorlighedsklassifikation i DPSD. Hvis der først blev registreret en værdi i ”Faktisk konsekvens” og bagefter i ”Mulig konsekvens”, hvorefter der i ”Faktisk konsekvens” blev valgt ”Dødelig”, så blev værdien i ”Mulig konsekvens” blot skjult, men ikke slettet. Det gav anledning til spørgsmål omkring datatræk, hvorefter styrelsen udarbejdede en FAQ om udfordringen.

    En af forbedringerne bliver, at indholdet i dette felt ikke blot vil blive skjult fremover, men også slettet.

    Der vil ikke blive foretaget en automatisk oprydning i eksisterende sager.

  5. Det bliver muligt at redigere i indholdet i resuméer
    Det vil fremover være muligt, at redigere indholdet i resuméer, før de sendes fra DPSD. Formålet med ændringen er bl.a. at gøre det muligt at sende et resumé, hvor oplysninger om patienten medsendes, men hvor oplysninger om rapportøren er fjernet.

    Vær opmærksom på, at ”Vis følsomme oplysninger” ikke kan vælges efter ”Rediger indhold” er valgt. Det er derfor nødvendigt at vælge ”Vis følsomme oplysninger” først, og derefter ”Rediger indhold”, hvis oplysninger for enten patient eller rapportør er relevante i resuméet.

Ændringer i DPSD 2023

Fra 1. december er det muligt at angive fritekst ved anvendelsen af ”Kan ikke fremsøges” for involveret lokation under ”Andet regional” og ”Offentlige sygehuse”

DPSD er der tilføjet mulighed for at angive ”involveret stednavn” ved anvendelse af ”Kan ikke fremsøges” i forbindelse med valg af involveret lokation under ”Andet regional” og ”Offentlige sygehuse”.

I forbindelse med arbejdet med ændringen identificerede styrelsen en række forhold vedrørende involveret lokation, som i samme omgang har fået en tilpasning. Disse omfatter bl.a. at styrelsen har:

  • Gjort flere af felterne skrivebeskyttet (felter med data hentet fra SOR)
  • Gjort det obligatorisk at vælge en lokation
  • Gjort det obligatorisk at angive et stednavn ved brug af ”Kan ikke fremsøges” ved angivelse af involveret lokation
  • Ændret en række visningsbetingelser.
  • Ændret navnet på pop-up’en fra ”Involveret lokalitet” til ”Involveret lokation”, dvs. alene en ændring i det visuelle udtryk i DPSD.

Kommunerne får adgang til fanen ”Åbne sager” i DPSD

Onsdag den 20. december er adgang til fanen ”Åbne sager” i DPSD gjort mulig at anvende for kommunerne. Kommunerne kontrollerer hvilke brugere, som skal have adgang til fanen via en ny rolle i SEB.

Via adgangen til fanen ”Åbne sager” kan en bruger overdrage flere sager, med sagsstatus ”Accepteret” eller ”Åben”, samtidigt til en ny sagsbehandler.

Den nye rolle i SEB hedder dpsKommuneAabnesager. Tildelingen af rollen dpsKommuneAabnesager giver adgang til at se de sager med status ”Accepteret” eller ”Åben”, som man har adgang til via rollen dpsDecentralsagsbehandler.

Den nye roller er tilføjet rollebeskrivelsen, som du finder på siden Roller og opgaver

Nye forbedringer efter opgradering af DPSD den 8. november

1) Nye kolonne i infocenteret til visning af ”Samlet alvorlighedskategori”

Herunder et skærmprint fra DPSD Testmiljø, som viser, hvordan det efter den 8. november vil være muligt at se ”Samlet alvorlighedskategori” fra infocenteret (indbakke, mine sager osv.)

2) Automatisk bekræftelse af ”Samlet alvorlighedskategori”

Fremover vil ”Samlet alvorlighedskategori” ikke vises i rapporteringsformularen for Sundhedsfaglig UTH. Herunder ses et billede fra rapporteringsformularen fra DPSD Testmiljø. Her er ”Bekræft samlet alvorlighedskategori” ikke længere synlig i formularen.

For sagsbehandlerne vil DPSD automatisk opdatere ”Samlet alvorlighedskategori”, hvis der ændres i ”Faktisk konsekvens” og/eller ”Mulig konsekvens”. For initialmodtager gælder det samme, dog skal sagen visiteres til sagsbehandler efterfølgende for at ændringen gemmes på sagen, da initialmodtagerformularer, som bekendt, ikke har en gemme-funktion.

Fejlrettelse i forbindelse med opgradering af DPSD den 8. november

Foruden ændringerne er der den 8. november rettet en fejl for en betingelse i rapportcenteret.

Der kommer fra den 8. november korrekte data med, når man benytter ”Er”-betingelsen på følgende datovariable:

  • Sagsafslutningsdato
  • Første sagsafslutningsdato
  • Hændelsesdato
  • Ændre dato


Førhen var det nødvendigt at benytte betingelsen ”Er på eller efter” på ovenstående datovariable for at få korrekt data med i sit udtræk.

Mulighed for at rapportere direkte fra DPSD via ”ikonvæggen” er fjernet

Af praktiske årsager er muligheden for at åbne formularer til rapportering via ikonvæggen i DPSD fjernet.

Ikonvæggen vil fremadrettet være tom. Alle rapporteringer af utilsigtede hændelser skal ske via de tre muligheder på Utilsigtede hændelser

Ny vejledning til adgang for sagsbehandling for private behandlingssteder i kommunen

Vi har udarbejdet en ny vejledning til adgang for sagsbehandling for private behandlingssteder i kommunen:

Vejledning til adgang for sagsbehandling for private behandlingssteder i kommunerne (pdf)

Vejledningen afløser vejledningen "Sagsbehandling af utilsigtede hændelser i DPSD - Til private leverandører i kommunerne" fra 2019.

Samling af vigtige vejledninger om roller og opgaver i DPSD

Vigtige vejledninger og informationsmateriale om DPSD-roller og opgaver kan nu findes samlet på denne side:

Roller og opgaver i DPSD

Ændring i måden hvorpå STPS kontaktes med forslag om nationale tiltag

Fra 6. oktober er det ikke længere muligt at skrive forslag til STPS om nationale tiltag i forbindelse med sagsbehandlingen af en utilsigtet hændelse.

Fritekstfeltet nederst i sagsbehandlingsformularen for sager oprettet efter den 5. oktober 2023 er ikke længere tilstede på formularen.

Fremover kan man sende forslag til os på viden@stps.dk. Dette vil også fremgå af en hjælpetekst i sagsbehandlerformularen.

Ny kolonne for "Samlet alvorlighedskategori" i søgemodulet, samt ny søgemulighed i "avanceret søgning"

I september er implementeret en ny kolonne i søgemodulet i DPSD. Det er nu muligt at se ”Samlet alvorlighed” via søgninger:

Det er også muligt at søge på ”Samlet alvorlighed” via ”Avanceret søgning”:

SEB-loader kører igen 4 gange dagligt

I august ændrede DPSD og SEB opdateringsfrekvens for indhentning af DPSD-brugerdata fra SEB. DPSD henter igen data fire gange dagligt fremfor kun én gang ugentligt.

Opdateringerne ml. DPSD og SEB finder fremover sted hver dag kl. 6, 12, 18 og 24.

Det betyder, at når I fremover foretager ændringer til DPSD-roller for jeres DPSD-brugere (gælder også oprettelse og nedlæggelse), vil ændringerne træde i kraft i DPSD senest seks timer efter.

Opdateringer til rapporteringsformular for patient og pårørende

  • Hjælpetekster til rapporteringsformularen for patient og pårørende er blevet opdateret.
  • Valg af patient eller pårørende er gjort obligatorisk for rapporteringsformularen for patient/pårørende UTH pr. 29. august 2023.

Tre nye variable i DPSD til den nye alvorlighedsklassifikation 1. juli 2023

I forbindelse med overgangen til den nye alvorlighedsklassifikation pr. 1. juli 2023 er der oprettet tre nye variabler i systemet. De tre variabler bliver oprettet til anvendelse for den nye alvorlighedsklassifikation.

Der vil begynde at komme data i de tre variabler fra den 1. juli 2023.

Herunder ser I et skema, der viser, navnene for de tre nye variabler:

Sagstyper, hvor disse variable er anvendt

Variablenes navne i DPSD brugergrænsefladen

Sundhedsfaglig UTH3, PatientPårørende UTH

*Faktisk konsekvens

Sundhedsfaglig UTH3, PatientPårørende UTH

*Mulig konsekvens

Sundhedsfaglig UTH3, PatientPårørende UTH

*Samlet alvorlighedskategori

Ændring i navngivelse af variable anvendt til projektet for Kortform Pilot i 2020

I forbindelse med overgangen til den nye alvorlighedsklassifikation pr. 1. juli 2023 har STPS foretaget ændringer i navngivelse af tre eksisterende variabler i systemet. De tre variabler blev oprettet til projektet for Kortform Pilot i 2020. Pilotprojektet var en afprøvning af ændret rapporteringspligt, kortere rapporteringsskema og en ny måde at angive alvorlighed på i forbindelse med rapportering af en utilsigtet hændelse.

Hvorfor er navnene på variablerne ændret?

STPS foretager ændringen i navngivelsen af hensyn til at frigøre navnene til anvendelse for den fremtidige alvorlighedsklassifikation, som implementeres 1. juli 2023.

Herunder ser I et skema, der viser, hvordan navnene justeres i DPSD for de tre variabler:

Sagstype, hvor disse variable er anvendt

Variablenes navne i DPSD brugergrænsefladen før ændring

Variablenes navne i DPSD brugergrænsefladen efter ændring

Kortform Pilot 2020

*Faktisk konsekvens

Faktisk konsekvens Pilot 2020

Kortform Pilot 2020

*Mulig konsekvens

Mulig konsekvens Pilot 2020

Kortform Pilot 2020

Samlet alvorlighedskategori

Samlet alvorlighedskategori Pilot 2020

 

Ændringer i DPSD 2022

Den 11. januar blev der implementeret en række ændringer i DPSD. Styrelsen afholdte i den forbindelse et webinar, hvor ændringerne og dets betydning blev gennemgået.

Se webinaret her: 

Webinar for kommunale sagsbehandlere

Webinar for regionale sagsbehandlere

Den 11. januar 2022 blev der implementeret et nyt rapporterings- og sagsbehandlerskema, for at gøre det mere enkelt for rapportøren at rapportere en utilsigtet hændelse, samt nemmere for sagsbehandleren at angive, hvilke læringstiltag der er foretaget på baggrund af hændelsen.

Ændringerne indebær bl.a., at der blev fjernet og tilføjet en række nye felter på rapporterings- og sagsbehandlerformularen.

Nedenfor er listet, hvilke felter der hhv. er fjernet og tilføjet til rapporteringsskemaet.

Fjernet Tilføjet
  • Konsekvens
  • Patientens alder
  • Patientens køn
  • Patientstatus
  • Dato ukendt
  • Tidspunkt ukendt
  • DPSD-hovedgruppe
  • DPSD-proces
  • DPSD-problem
  • Involveret lokationsnavn
  • Rolle i hændelsen
  • Involveret sted ja (har der været flere lokationer involveret?)
  • Rapportør-angivet involveret lokation
  • Rapportør-angivet rolle i hændelsen

Nedenfor er listet, hvilke felter der er fjernet og tilføjet til sagsbehandlerskemaet. 

 Fjernet  Tilføjet
  • Konsekvens
  • Antal dage
  • Dato ukendt
  • Tidspunkt ukendt
  • Involveret sted ja (har der været flere lokationer involveret?)
  • Rapportør-angivet involveret lokation
  • Rapportør-angivet rolle i hændelsen
  • Intern/Ekstern involveret lokation (sagsbehandlerens angivelse om der er tale om en intern eller ekstern involveret lokation)
  • Hvordan kunne det ske? (erstatning for Analyseresultat/beskrivelse af sagsopfølgning)
  • Læring og tiltag (erstatning for Analyseresultat/beskrivelse af sagsopfølgning)
  • Forslag til STPS(Ja/Nej)

Udover ovenstående ændringer blev sagstypen ændret fra SUNDHEDSFAGLIG UTH 2 til SUNDHEDSFAGLIG UTH 3. 

Den 11. januar 2022 blev kommunernes behandlingssteder fra Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) tilgængelige i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Det har betydning for en række arbejdsgange i DPSD for kommunerne, herunder rapportering, sagsbehandling og analyse af utilsigtede hændelser samt brugerstyring.

Angivelse af hændelsesstedet ved rapportering af en utilsigtet hændelse, som er sket på et kommunalt behandlingssted, kan fremover vælges via en liste i lokationopslaget. Tidligere var det kun muligt for rapportøren at angive hændelsesstedet i fritekst i feltet stednavn.

Nedenfor er det illustreret, at information om hændelsesstedet før den 11. januar 2022 bestod af tre felter (lokalitet, kommune og stednavn), hvor hændelsesstedet efter den 11. januar 2022 består af syv felter (lokalitet, kommune, enhed, gade, postnummer, by og navn).

 

FØR 11. JANUAR 2022

EFTER 11. JANUAR 2022

Hvis rapportøren ikke kan finde det kommunale behandlingssted i listen, fx hvis behandlingsstedet ikke er oprettet i SOR, har de mulighed for at klikke på knappen "Kan ikke fremsøges". Rapportøren skal herefter i fritekst skrive navnet på behandlingsstedet i feltet stednavn. Den utilsigtede hændelse bliver sendt til det øverste niveau i kommunen, hvor initialmodtageren herefter har mulighed for at finde det korrekte behandlingssted via lokationsopslaget, såfremt det er registreret i SOR.  

Private behandlingssteder fremgår ikke af listen i lokationsopslaget. Dvs. angivelse af det specifikke private behandlingssted skal altid angives i fritekst, ligesom tidligere.
Dette gøres ved at klikke på knappen "Kan ikke fremsøges", hvorefter rapportøren skal angive det private behandlingssted i fritekst i feltet stednavn

Den 11. januar 2022 blev det også muligt at specificere kommunale behandlingssteder yderligere, såfremt hændelsen var sket på én af lokationstyperne: ”Plejebolig”, ”Hjemmesygepleje, sygeplejeklinikker og akutfunktion”, eller ”Andet” 

Rapportøren skal vælge en af de præsenterede valgmuligheder, der bedst beskriver hændelsesstedet. Denne specificering er især en fordel, når man laver datatræk.

Ved valg af prikken "Plejeboligtype" skal rapportøren vælge én af nedenstående kategorier: 

  • Plejebolig
  • Aflastnings- og midlertidlige pladser

Illustration af feltet 'Plejeboligtype'

Ved valg af prikken "Sygeplejetype", "Hjemmesygepleje, akutfunktion og Sygeplejeklinik" skal rapportøren vælge én af nedenstående kategorier:

  • Hjemmesygepleje
  • Akutfunktion
  • Sygeplejeklinik

Ved valg af punktet "Andet kommunalt" skal rapportøren vælge én af nedenstående kategorier:

  • Forebyggende hjemmebesøgsenhed
  • Pædagogisk psykologisk rådgivning
  • Kommunelæger

Fra den 11. januar 2022 blev det muligt for kommuner at organisere sig med initialmodtagere på flere niveauer i SOR og ikke kun på øverste kommunale niveau. Dvs. kommunen har mulighed for at oprette initialmodtagere på underniveauer, fx på et specifikt behandlingssted. Dette kan bidrage til, at lette arbejdsopgaven med visitering af sager fordeles, så opgaven ikke kun lægger hos centrale initialmodtagere i kommunen (se nedenstående illustration markeret med rødt).

Læs mere om oprettelse af initialmodtagere på flere niveauer her

Initialmodtagelse af hændelser fra private behandlingssteder i kommunen 

Private behandlingssteder i kommunen bliver ikke implementeret i DPSD. Det betyder, at der gælder andre forhold for initialmodtagelse af disse hændelser, end der gør for kommunale behandlingssteder. Hvis hændelsesstedet er et privat behandlingssted, bliver hændelsen rapporteret på det øverste niveau i kommunen, og det pågældende behandlingssted bliver angivet i fritekst i feltet stednavn.

Medarbejdere, der skal initialmodtage utilsigtede hændelser for private behandlingssteder, skal dermed have adgang til det øverste niveau for kommunen.

Før den 11. januar 2022 havde kommunale sagsbehandlere adgang til alle utilsigtede hændelser, der blev rapporteret til kommunen. Efter implementeringen af kommunernes behandlingssteder fra SOR i DPSD, er det muligt at begrænse denne adgang, således at brugerne kun får adgang til de utilsigtede hændelser, som er rapporteret til det behandlingssted og alle dets underenheder, som de er tilknyttet i SEB. Ændringen betyder derfor, at kommunerne kan understøtte dataminimeringsprincippet i langt højere grad end tidligere, da sagsbehandlere kan afgrænses i deres dataadgang via brugerstyring i SEB, så de ikke længere har adgang til alle rapporterede utilsigtede hændelser i kommunen.

Dette gælder dog ikke for private behandlingssteder i kommunen, som ikke er omfattet af ændringen.

Implementeringen af kommunernes behandlingssteder i DPSD har en betydning for en række områder i forbindelse med udarbejdelse og kørsel af rapporter:

  • Indhold i rapporter
    Når en bruger udfører en rapportskabelon, vil rapporten kun indeholde de utilsigtede hændelser, som er rapporteret til det behandlingssted, som brugeren har fået tildelt rettighed til via SEB. Dette forudsætter dog, at sagsbehandlerne har fået ændret deres rettigheder i SEB.
  • Behandlingssted under ét navn
    Kommunerne behøver ikke længere tage hensyn til tastefejl eller forskellige navne, der kan være angivet for et specifikt behandlingssted. Dette gælder dog ikke for utilsigtede hændelser, hvor hændelsesstedet er et privat behandlingssted, som fortsat angives i fritekst. 
  • Nye felter til rapporter 
    Der er en række nye felter samt ændringer i de nuværende felter, som angiver det kommunale behandlingssted, hvor hændelsen er sket. Dette har betydning for, hvilke felter der skal inkluderes i rapporter. 
  • Opdatering af eksisterende rapporter
    Kommunerne skal opdatere nogle eksisterende rapporter, så de tager hensyn til den nye måde, behandlingsstederne bliver registreret på for hhv. kommunale og private behandlingssteder.
  • Planer 
    Når en rapport sendes via en plan, kan modtageren af rapporten kun modtage rapporten med sine egne rettigheder, som er specificeret i SEB. Det betyder, at man kan genbruge samme rapport i planer, som sendes til forskellige behandlingssteder uden at specificere i rapporten, hvilket behandlingssted det drejer sig om. Det forudsætter, at modtagerne har fået ændret deres rettigheder i SEB.