Risikosituationer

Der er en række lægemidler, der står for en stor del af medicinfejl, og som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Men det ikke er muligt at se isoleret på lægemidlet. Det er nødvendigt at kæde lægemidlet sammen med den konkrete situation, hvor fejlen skete. Her er der især syv situationer, hvor du skal være særligt opmærksom.

7 situationer, der kræver særlig opmærksomhed

  1. Beregning af dosis
  2. Ændringer i behandlingen
  3. Lægemiddel med kompleks dosering
    • F.eks. ugentlig dosis frem for daglig dosis,
    • dosis som reguleres ud fra blodprøvesvar
    • eller lægemidler med initial- og vedligeholdelsesdosis.
  4. Behandling af risikopatienter
    • F.eks. patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion og børn
  5. Lægemidler hvor virkningsdosis er tæt på forgiftningsdosis
  6. Før, under og efter operation
  7. Infusions-/injektionsvæske
    • Specielt ved hurtig indgift,
    • ved behov for ændring i indløbshastighed,
    • og når der indgives flere lægemidler samtidig.

Udover situationerne findes der 7 lægemiddelgrupper, du skal være særlig opmærksom på.

Læs mere om de 7 lægemiddelgrupper

Hvad kan du og din afdeling gøre for at undgå medicinfejl?

  • Forsøge at skabe ro omkring medicinhåndteringen.
  • Forsøge at gøre din kommunikation om lægemidlerne entydig og klar.
  • Bede en kollega om at dobbelttjekke, når du har beregnet en dosis.
  • Tjekke indløbshastigheden på dråbetælleren og følge slangen fra patient til pumpe en ekstra gang.
  • Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e.
  • Være særlig opmærksom på, om de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set.
  • Hjælpe med, at patienten kender den rette dosis, og ved hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen).
  • Være med til at skabe en kultur, hvor der er i orden at spørge, hvis man er i tvivl.