Antipsykotisk medicin og demens - information til pårørende

Hver femte borger med demenssygdom får antipsykotisk medicin. Behandling med antipsykotisk medicin kan være nødvendig, men selv kortvarig behandling kan give bivirkninger – også bivirkninger, der kan være særligt alvorlige for personer med demens.

Et af målene i den nationale demenshandlingsplan er at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med en demenssygdom. Behandling med antipsykotisk medicin kan ofte erstattes af pleje og omsorg eller anden medicin.

Kontakt en demenskoordinator

Alle kommuner har en demenskoordinator eller en demenskonsulent. Det er en særligt uddannet fagperson, der har viden om demenssygdomme og som ved, hvad kommunen har af tilbud til borgere og familier, der har demens inde på livet.

Sådan kontakter du en demenskoordinator

Du får kontakt til en demenskoordinator i din kommune ved at gå ind på kommunens hjemmeside. Brug søgeordet "demens". Du kan også altid ringe til din kommunes hovednummer og spørge efter en demenskoordinator.

Til pårørende

Film om antipsykotisk medicin og demens

De pårørende spiller en meget vigtig rolle i behandlingen og plejen af mennesker med demens. Det gør de, fordi de kender personen med demens bedst.

Få mere information

Hos Alzheimerforeningen, Demenslinjen og Nationalt Videnscenter for Demens kan du finde mere information og tilbud til borgere, der har demens inde på livet.

  • Alzheimerforeningen
    Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende.
    Læs mere på www.alzheimer.dk
  • Demenslinien
    Demenslinien hjælper med spørgsmål om alt inden for demens: Demenssygdomme, undersøgelse og behandling, personlige spørgsmål samt sociale og juridiske forhold. Man kan være anonym, hvis man ønsker det og rådgiveren har tavshedspligt.
    Kontakt Demenslinjen på telefonnummer 5850 5850.

  • Nationalt Videnscenter for Demens
    Nationalt Videnscenter for Demens arbejder med forskning, uddannelse og formidling af viden om demens.
    Læs mere på www.videnscenterfordemens.dk