Kravet om saglighed
Hos styrelsen foretager vi en konkret vurdering af, om markedsføringen er i strid med saglighedskravet. Markedsføring som forsøger at skræmme eller lokke patienter til at acceptere tilbud om behandling kan være i strid med kravet om saglighed. Eksempelvis vil overdrevne udsagn om helbredelse, overdrevne eller skræmmende udsagn om sygdomme og markedsføring, som giver indtryk af, at det almindelige velbefindende forringes, hvis ikke patienten får den markedsførte behandling, være i strid med kravet om saglighed.
Markedsføring, som er egnet til at tilskynde patienter til at få udført en ydelse, som ikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig, kan også være i strid med kravet om saglighed. Det vil for eksempel være markedsføring, som har fokus på store rabatter og stærkt nedsatte priser, "her og nu"-tilbud, spottilbud, "sweet deals", tillokkende medlemskab af kundeklubber og markedsføring af behandlinger som modtages som gave ved køb eller som præmie i en konkurrence.
Formålet med, at markedsføring af sundhedsydelser skal være saglig, er, at patienter er en særligt udsat gruppe af forbrugere, fordi deres sygdom medfører, at de kan være modtagelige og lettere påvirkelige i forhold til markedsføring. Det kan føre til en efterspørgsel efter ydelser, der går videre end fagligt begrundet. Derudover er formålet at beskytte forbrugere, hvor sundhedsydelsen ikke vil være sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig.
Hvad lægger vi vægt på?
Når vi skal vurdere, om markedsføringen er i strid med kravet om saglighed, foretager vi en konkret vurdering af den aktuelle markedsføring. Ved vurderingen kan vi lægge vægt på, at markedsføringen retter sig mod patienter, som er lettere påvirkelige, eksempelvis som følge af deres alder eller sygdomstilstand.
Vi vurderer, om markedsføringen er egnet til at skabe uberettigede forventninger om helbredelse eller forbedring af sygdomstilstanden eller det almindelige velbefindende hos patienterne, samt om markedsføringen virker forbrugsstimulerende og kan medvirke en efterspørgsel, der går videre end, hvad der er fagligt begrundet. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis der anvendes overdrevne eller skræmmende udsagn i markedsføringen.
Derudover kan vi lægge vægt på, om markedsføringen er egnet til at påvirke patienter til at få foretaget en behandling, som ikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig, og som det er sandsynligt, at patienterne ellers ikke ville have fået foretaget. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis der anvendes konkurrencer, tilbud og kundeklubber med store besparelser i markedsføringen.
Det er vores vurdering, at en bindingsperiode på en kundeklub også kan påvirke patienter til at få udført behandlinger, som ikke er sundhedsfagligt begrundede eller nødvendige, ligesom at det kan være usagligt, hvis patienter ved brug af rabatter opfordres til at tilskynde andre til at blive medlem af behandlingsstedets gratis kundeklub, som indebærer kampagner, invitationer til events og lignende.
Ved kosmetiske ydelser, som kendetegnes ved, at de ikke er sundhedsfagligt begrundede eller nødvendige, stilles der store krav til markedsføringens saglighed.