Ansøgninger bliver behandlet i den rækkefølge, som de modtages.
Aktuelt er vi ved at behandle de ansøgninger, der er modtaget i september 2024, hvis vi har modtaget gebyrbetaling.
Vi forventer, at igangsætte behandlingen af din ansøgning inden for 7 måneder. Vores efterfølgende sagsbehandlingstid afhænger af, om vi har modtaget alle de nødvendige bilag til sagens behandling. Du skal desuden forvente, at den uddannelsesinstitution, der bistår os med at vurdere din uddannelse, har en sagsbehandlingstid på ca. 4 uger.
Vi prioriterer behandlingen af de ansøgere, der vurderes at være tættest på at kunne indgå i det danske sundhedsvæsen. Det gælder fx alle autorisationsansøgninger fra sundhedspersoner fra lande uden for EU/EØS, hvor vi har kendskab til, at en ansøger har et dansk CPR-nummer og aktiv bopæl i Danmark. Det samme gælder, hvis du er omfattet af den særlige proces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.
Hvis du opfylder disse betingelser, forventer vi at behandle ansøgningen inden for få hverdage efter du har søgt og sendt den nødvendige dokumentation.
Hvis du står registreret i vores system med CPR-nummer og bor i Danmark, behøver du ikke gøre mere. Vi vil automatisk prioritere behandlingen af din ansøgning.
Hvis du har et dansk CPR-nummer, men ikke tidligere har givet os besked herom, bedes du kontakte os på 72 28 66 00 eller via sikker e-mail.
Vi kan ikke hjælpe med spørgsmål vedrørende CPR-nummer, og henviser i stedet til lifeindenmark.dk