Disse betingelser gælder for: Kiropraktor, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker, klinisk diætist, radiograf, bandagist, klinisk tandtekniker, tandplejer, optometrist, fodterapeut, social- og sundhedsassistent, osteopat, ambulancebehandler, ambulancebehandler med særlige kompetencer og behandlerfarmaceut
Du skal have gennemført hele autorisationsprocessen inden for 3 år og du skal have et tilbud om en evalueringsansættelse, der dækker hele denne periode.
Evalueringsansættelsen skal omfatte hele din evalueringsproces – dvs. ind til du har gennemført de betingelser, der kræves for at få dansk autorisation inden for dit fagområde. Det betyder, at du skal have bestået prøve i dansk 3 og opnået en positiv evaluering.
Hvis du har opfyldt alle krav, før de 3 år er gået, herunder opnået positiv evaluering, kan evalueringsansættelsen afsluttes, og du kan meddeles autorisation på dette tidspunkt, dog tidligst når du har været ansat i hvad der svarer til 6 måneders fuldtidsansættelse.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har vurderet, at du opfylder grundbetingelserne for at få dansk autorisation og derfor kan begynde den egentlige autorisationsproces. – dvs. at vi har vurderet, at dit samlede uddannelsesniveau kan sidestilles med den tilsvarende danske grunduddannelse og påset og konstateret, at din udenlandske autorisation ikke er frataget i udlandet.