Erklæring om "non-registration"

Hvis du ikke har og aldrig har haft en autorisation, skal du i stedet indsende en erklæring om non-registration, når du søger om dansk autorisation.

Hvis du ikke er autoriseret og/eller aldrig har været autoriseret, kan du ikke få udstedt en erklæring om good standing. Men vi skal bruge en erklæring om, at du aldrig har haft eller fået frataget en autorisation. I den situation skal du i stedet bede de relevante sundhedsmyndigheder i dit seneste opholdsland om at få udstedt en erklæring om non-registration.

Hvis du har opholdt dig i mere end ét land, kan du blive bedt om mere end én erklæring om non-registration.

Du eller anden part må gerne selv sende erklæringen til os, under forudsætning at erklæringen ligger i en forseglet kuvert. Du skal sikre dig, at myndighedens navn, adresse og logo/stempel fremgår af kuverten, da vi ellers ikke vil godkende erklæringen. Du må ikke bryde forseglingen.

Det skal erklæringen indeholde

En erklæring om non-registration skal indeholde oplysninger om, at du: 

  • ikke har en autorisation
  • aldrig har haft en autorisation, og at du ikke har fået frataget en eventuelt tidligere opnået autorisation
  • aldrig har været underlagt disciplinære sanktioner eller strafferetlige sanktioner, og at der ikke har været andre konkrete forhold, der har haft konsekvenser for dit virke
  • ville kunne få autorisation på nuværende tidspunkt, hvis du søgte om én.

Den kompetente sundhedsmyndighed har også mulighed for at udfylde blanketten:

Certificate of non-registration 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til erklæringen om non-registration, kan du skrive til os på aaes@stps.dk

Vedhæft gerne en kronologisk oversigt over, hvilke lande du har arbejdet i, herunder hvad din stillingsbetegnelse var.