De syv lægemiddelgrupper
- antidiabetika (insulin og perorale antidiabetika) (medicin mod diabetes)
- antikoagulantia (warfarin, hepariner, nye orale AK-lægemidler (NOAK)) (blodfortyndende medicin)
- lavdosis methotrexat (middel mod kræft, gigt og psoriasis)
- kalium (kaliumklorid, kaliumphoshat)
- opioider (fx morfin, codein, fentanyl, methadon, oxycodon) (stærk smertestillende medicin)
- gentamicin (antibiotika, bruges ved fx blodforgiftning)
- digoxin (mod forstyrrelser i hjerterytmen).
Ud over lægemidlet selv er det også ofte de situationer, lægemidlerne bliver brugt i, der fører til utilsigtede hændelser. Styrelsen for Patientsikkerhed har også peget på syv risikosituationer, som kræver ekstra opmærksomhed:
De syv risikosituationer
- beregning af dosis
- ændringer i behandlingen
- kompleks dosering, fx ugentlig dosis frem for daglig dosis, dosis som reguleres ud fra blodprøvesvar eller lægemidler med initial-og vedligeholdelsesdosis
- behandling af risikopatienter, fx børn eller patienter med nedsat lever-eller nyrefunktion
- lægemidler, hvor virkningsdosis er tæt på forgiftningsdosis
- før, under og efter operation
- infusions-/injektionsvæske; specielt ved hurtig indgift, ved behov for ændring i indløbshastighed, og når der indgives flere lægemidler samtidig.
En af disse risikosituationer er kompleks dosering, som øger risikoen for fejldosering. Lægemidler med kompleks dosering er:
- lægemidler med atypiske doseringer, som eksempelvis lavdosis methotrexat, der skal tages ugentligt, eller smertestillende plastre, som skiftes hver tredje dag.
- lægemidler, hvor doseringen er blodprøve-afhængig, fx warfarin, hvor dosis bestemmes efter måling af blodets evne til at størkne (INR).
- lægemidler, som kræver optrapning eller nedtrapning i doseringen, fx digoxin, som har en begyndelsesdosis og en vedligeholdelsesdosis.
Læs mere om risikosituationer og risikosituationslægemidler på www.stps.dk og under de enkelte præparater på www.pro.medicin.dk.