Vi er en aktiv og retningssættende sundhedsmyndighed, der i et tæt samarbejde med andre aktører, organisationer og myndigheder skaber et trygt sundhedsvæsen.
Vi udsteder bl.a. autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet og meget mere.
Vi har udpeget fire fokusområder, som vi frem mod 2025 vil arbejde med:
Vi vil bevare den høje kvalitet i vores kerneydelser.
Vores kommunikation er proaktiv.
Vores værdier er ansvarlighed og mod, og vi tilstræber at være transparente.
Vi fokuserer på udvikling af vores medarbejdere og giver rum til nytænkning af de organisatoriske processer.
Vores strategi: Et trygt sundhedsvæsen (pdf)
Vores principper for digitalisering og data (pdf)