Værd at vide om meningokoksygdom

Meningokokker er bakterier, der smitter ved direkte kontakt mellem to personer, og ved dråbespredning fra næse og svælg i forbindelse med host og nys.

Man kan godt have meningokok-bakterier i næsesvælget og være rask. Har man det, er man en rask smittebærer. Man kan også smitte en anden person med meningokoksygdom, selvom man selv er rask. Man smitter, så længe man har meningokokker i næsesvælget. Det er derfor langt fra altid, man bliver syg af at være smittet med meningokok-bakterier. Men bliver man syg, vil der normalt gå mellem to og ti dage fra man er blevet smittet og til man udvikler sygdommen.

Sygdommen er alvorlig, men også meget sjælden. Antallet af meningokoktilfælde i Danmark er faldet de sidste 20 år. I 2016 var der 36 tilfælde af meningokoksygdom i Danmark. Og det er endnu færre, der dør af sygdommen hvert år.

Sygdommen ses i alle aldersgrupper, men er hyppigst hos børn, unge og yngre voksne.

Meningitis er en sygdom, der blandt andet forårsages af meningokokbakterier. Men man kan godt blive ramt af meningokoksygdom uden at det udvikler sig til meningitis.

Man vil normalt have kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger og høj feber (39 - 40 °C). Man vil også ofte opleve, at man har et meget sløret bevidsthedsniveau. Tit vil man også have nakkestivhed, hvor det er vanskeligt og smertefuldt at bøje nakken fremover. Der kan også opstå småblødninger i huden, som kan ligne udslæt.

Det er vigtigt, at man behandles hurtigst muligt, hvis man har meningokoksygdom eller det vurderes, at der er en begrundet mistanke for det. Det har nemlig stor betydning, at man bliver behandlet hurtigt. Derfor er det også vigtigt, at man kontakter lægen så hurtigt som muligt, hvis man oplever flere af symptomerne på meningokoksygdom. Behandlingen er høje doser penicillin, der gives ved en indsprøjtning.

Man skal kontakte sin egen læge med det samme. Opstår mistanken uden for lægens åbningstid, skal man kontakte vagtlægen.

I Styrelsen for Patientsikkerhed har vi en døgnåben beredskabsvagt, der er parat til at modtage indberetning om meningokoksygdom fra hospitalerne. På den måde kan vi foretage smitteopsporing for at forhindre, at flere patienter får sygdommen.

Nære kontakter til patienter med mistænkt eller påvist meningokoksygdom vil af Styrelsen for Patientsikkerhed blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika. Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdommens start eller er "kyssekæreste" med patienten. Det er vagthavende læge i Styrelsen for Patientsikkerhed der afgør, hvem der skal have forebyggende behandling.

Er man en nær kontakt, vil man blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man skal have forebyggende behandling og eventuelt også en vaccination.

Man har ikke pligt til at tage imod tilbuddet om vaccinationen, men det anbefales kraftigt.