Webinar om ændret rapporteringspligt
En ændret rapporteringspligt for utilsigtede hændelser trådte i kraft den 1. juli 2023. Ændringerne betød, at det blev ens for alle ansatte i sundhedsvæsenet, hvilke hændelser man skal rapportere, og at man skal skelne mellem en faktisk og en mulig konsekvens for patienten, når man rapporterer og sagsbehandler en utilsigtet hændelse. Det vil sige, at man i højere grad kan have fokus på det, der kunne være sket og dermed arbejde mere proaktivt med data og læring fra utilsigtede hændelser. Her kan du se optagelser og præsentationer fra webinaret.
Hvem er webinaret relevant for?
Webinaret er delt op i to dele.
- De tre første videoer koncentrerer sig om ændringerne i rapporteringspligten og er relevant for alle, der arbejder med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed fx kvalitetsmedarbejdere, risikomanagere, sundhedspersoner og ikke mindst ledere.
- Den fjerde video handler om sagsbehandling i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), og her vil det primært være relevant for dem, der sagsbehandler i DPSD.